Robert Plant, 19. juni 2014. Den fynske landsby

 
Robert Plant har været i Odense før - både med Led Zeppelin og som solist - mendet var første gang han stod ansigt til ansigt med Hans Jørgen Skov-klubbens medlemmer (og enkelte andre ved den udsolgte koncert). Men inden vi nåede så langt havde...

...Jan inviteret til Italiensk pølse- og frikadellebord. Hertil hjemmebagt brød og specialøl.Lang tid før der blev åbnet for adgang til haven og huset på Kragsbjergvej, indfandt flere af klubbens medlemmer sig, slog sig ned i forhaven og nød medbragt øl og musik.

Der var også ølsalg foran indgangen, men det kostede 5 kr. for et meget lille glas. Det var meldt ud, at portene ville åbnes kl. 16.17, men kl. 16.25 hvor det begyndte at regne, var der ingenting sket! Det lykkedes at få kontakt med Jan via gentagne bankelyde på ruden og herefter kom de ventende i tørvejr.

Snart dukkede de øvrige klubmedlemmer op og vi fik gaflet til os af den gode mad og drikke. Det regnede pænt udenfor, men da vi cyklede mod Den Fynske Landsby, var det klaret op og resten af aftenen blev afviklet i flot vejr.

Opvarmningen blev varetaget af bluestrioen North Mississippi Allstars med brødrede Luther og Cody Dickinson i spisen og bandet gik på præcis kl. 20.00 Et spændende bekendtskab på mange måder. Musikerne skiftede instrumenter undervejs og alle fik deres solosang. På et tidspunkt bevæbnede de sig med en tromme hver og gik så ud blandt publikum, mens den insisterende rytme blev holdt.

 

Kl. 21.40 stod han der så, den tynde snart 66-årige blues- og rocklegende fra West Bromwich: Robert Anthony Plant - sammen med sit fortræffelige band The Sensational Space Shifters:

Lukkede man øjnene, kunne man godt tro man hørte en pladegengivelse af Babe, I'm Gonna Leave You fra 1969 debutalbummet "Led Zeppelin". Så klar og frisk lød Robert Plant. Han må på en eller anden måde have passet godt på sin stemme, på trods af livet som mega rockstjerne og sange, der ofte presser stemmebåndet til det yderste. Så var koncerten skudt i gang med et brag og det holdt sig mere eller mindre resten af aftenen.

Samme tendens så man hos anmelderne, hvor Ekstra Bladet og Fyens Stiftstidende gav 4 stjerne og Gaffa 5 stjerner. Uanset hvad: Når Plant sang Zeppelin, så sang englene med og så er det jo altid en fornøjelse at opleve en af de gamle helte - i topform. Kl. 23.15 var det slut. Tak for sangen Robert.

 

Som det sig hør og bør sluttede vi aftenen af med en øl på Carlsens Kvartér og de af klubbens medlemmer, der fik en Imperial Stout, sov godt dén nat!

 

Setlisten i den fynske landsby:

1) Babe, I´m Gonna Leave You

2) Tin Can Valley

3) Spoonfull

4) Black Dog

5) Rainbow

6) Going To California

7) The Enchanter

8) Little Maggie

9) What Is And What Should Never Be

10) Fixin' To Die

11) Whole Lotta Love

12) Satan, Your Kingdom Must Come Down (Ekstra)

13) Rock And Roll/Who Do You Love (Ekstra) 

  • Kø foran Spisestedet Kragsbjergvej

  • Ved Landsbyen...

  • ...sammen med en del andre

  • Mens vi venter på Plant...

  • ...underholdt North Missisippi Allstars

  • Men så kom han endelig...

  • Robert...

  • Anthony...

  • Plant