4. samling, 15. januar 2010

Tid og sted:

Carsten. Start kl. 18.30. Slut kl. 04.00.

Til stede:

Jan, Per Stig, Palle, Carsten, Michael Gorm

Mad:

Krydret oksebov tilsat bl.a. Ølfabrikkens Porter - hertil ris. Senere på aftenen var der lækker æblekage til kaffen og undervejs naturligvis chips o.l.

Drikkevarer:

Til velkomst en Blå Nykøbing og en Brown Ale fra Svaneke Bryghus. Til maden og resten af aftenen Semper Ardens diverse samt et godt og lækkert udbud af øl fra Refsvindinge - herunder den legendariske Rasmus Humle Klump. En enkelt Heineken var der også. Der var Calvados til kaffen og æblekagen. Per Stig medbragte i øvrigt en øl fra vort broderfolk i Grønland. Øllets navn: Namminersornerminalliuttorsiorneq (!). Det betyder blendet sæl og smagte som en sådan.

Musik

Aftenens tema var: "Min musik 1973-83" fortalt gennem den originale Sony-Spolebåndoptager og de originale spolebånd. Nyprisen på denne spolebåndoptager var i 1973 hele 2476 kr., hvilket svarer til dét beløb man sidst i 60´erne kunne tjene ved gennem 71 uger at bringe Fyens Stiftstidende ud 7 dage om ugen!

Carstens udgangspunkt var den musikalske opvækst på Lolland. Radio Luxenbourg og det lokale Musikbibliotek åbnede øjnene for den skønne rockmusik og da man pludselig kunne begynde at optage musikken - først gennem en mikrofon, herefter via de berømte Din-stik - var vejen åben for den evige kærlighed til musikken.

Første LP på side 1 på første spolebånd var naturlig Carstens store guitarhelt: Jimi Henrix og den suveræne koncertoptagelse med Band Of Gypsies. Herefter gik det slag i slag med musikalske øjenåbnere - og et par kuriøsiteter som f,eks. Barbie Benton og Aint' t that just the way", som blev promoveret i et helt afsnit af McCloud! Nedenfor kan du se oplæggets komplette trackliste.

Det var som sædvanlig ind i mellem svært at trænge igennem den megen snak og de mange kommentarer og "Ih og Næh" undervejs, men sådan skal det jo være, og det lykkedes da Carsten at servere et flot oplæg om hvordan musikken trængte sig ind på en ung man og blev derinde. Vist nok noget vi alle kan genkende.

Diverse

Der blev som sædvanligt diskuteret bravt om alt muligt fra Charlie Watts'  mulige koncert med Rock Nalle på Dexter til spørgsmålet om hvorvidt en Hans Jørgen Skov klub ville kunne opstå om 30 år. Klubbens vandrerbog: "Der gror aldrig mos på en rullesten" blev videregiver til Palle. Flere af klubbens medlemmer har i øvrigt selv anskaffet sig denne "bibel" - med alle siderne intakt!

I den uendelige diskussion om hvem der lavede det første conceptalbum, var nogen siden sidst blevet opmærksomme på Nirvana (UK) og deres LP The Story of Simon Simopath  fra 1967, som hermed er indehaver af titlen - indtil videre. Vi fik et glimt af gruppen og deres store hit Rainbow Chaser på Youtube. 

Per Stig havde fra sit "strålende besøg i Kiev (blev tjekket med geigentæller ved indgangen) medbragt noget Ukrainsk pop-folk-rock-punk med ingen ringere end Gogol Bordello, som vi da lagde ører og tålmodighed til i løbet af natten, hvor der også blev plads til meget andet musik som f.eks. Motown 50-år og The Million Dollar Quartet.

 

 Tracklisten til oplægget (med evt. LP i parentes):

1. The Beatles - Come Together (Abbey Road)

2. Jimi Hendrix - Who Knows (Band Of Gypsies)

3. Jethro Tull - Nothing Is Easy (Stand Up)

4. Loggins & Messina - Whiskey

5. Focus - Hokus Pokus 2

6. Sparks - This Town Ain't Big Enought For The Both Of Us (Kimono In My House)

7. The Rolling Stones - Jumpin'  Jack Flash (Get yer ya ya's out)

8. Rick Wakeman - Arthus (The Myth And Legend Of...)

9. The Doors - People Are Strange (Strange Days)

10. Procol Harum - Conquistador (Live At Edmonton)

11. Grin - Love Again

12. Taste - What's Going On (Live Taste)

13. Johnny Winter - Cheap Tequila

14. Janis Joblin - Move Over (Pearl)

15. Cat Stevens - Banable Gas

16. Flair - Jumbly Jimbo

17. Kiki Dee & Elton John - Don't Go Breaking My Heart

18. Barbi Benton - Ai't That Just The Way

19. Burning Red Ivanhoe - Kaj (M144 , men her fra en P4 nytårskoncert)

20. Stig Møller Band - Jeg Ringer (Lykkehjulet, men her fra en P4 nytårskoncert)

21. Jimi Hendrix - Little Miss Strange (Electric Ladyland)

22. The Band - Up On The Cripple Creek (The Band, men her fra en live koncert præcenteret af Hans Otto Bisgaard)

23. Peruna Jazz Men with Natalie Lamb - San Francisco Bay Blues

24. The Kinks (fra Rockpalast 3/4 1982) 

 

 

5. samling 28. maj 2010

Tid og sted:

Hos Palle. Start kl. 18.30. Slut 03.30.

Til stede:

Jan, Carsten, Per Stig, Michael Gorm, Palle

Mad:

Mørbradgryde tilsat Brown Ale. Dertil ris. Senere på aftenen rabarber-trifli   

Drikkevarer:

Til velkomst var der forskelligt øl fra Kerteminde Bryghus - heriblandt den fine "Præstens skræk". Herefter gik det glas i glas med overvejende fynsk øl fra Refsvindinge, Indslev og Vestfyen (Willemoes). Ind i mellem suppleret med lidt godt tysk øl.

Musik:

Aftenens tema fra "Nord-øst fra Breda". Da den hollandske by dukkede op i invitationen, skabte den bange anelser hos enkelte, om musikalske indslag fra Breda-Musikfeest Festival (Jodlen og sang med rullende R'er), men bekymringen var grundløs. I stedet tog vi på en flot musikalsk flyvetur fra Holland over Tyskland, Danmark, Sverige til Finland.

Som man kan se af playlisten nedenfor, var der tale om et uhyre sammensat musikalsk program spændende fra Poul Dissing til Jukka Tolonen. Fra Nina Hagen/Nena og deres "Neue Welle" til Skousen og Ingemann. Naturligvis blev netop afdøde Leif Roden også mindet og Palle mente at vide at Alrune Rods første LP var et koncept-album (" Det perfekte samleje"). Coveret viser i hvert fald en kvinde i udslået form, fit for fight.

1. halvleg foregik i stuen, hvor musikken blev styret med den nyeste teknik. 2. halvleg foregik i kælderen med storskærm og biografsæder fra Faaborg Bio. Her blev der sat billeder på musikken og ikke et øje var tørt, da vi oplevede Skousen & Ingemann fremføre "Herfra hvor vi står" i Svendborg. Enkelte øjne forblev dog tørre, da Alrune Rod tonede frem og spillede et nummer den næste halve time.

En veltilrettelagt spændende og rigtig hyggelig aften sluttede, da de sidste klubmedlemmer forlod kælderen ved 03.30-tiden. Tak til Palle for indsatsen.

Diverse

Den danske sommer var ikke slået helt igennem denne fredag, men vi startede da udenfor i sol med lidt øl og det obligatoriske gruppefoto. Herefter samledes vi til en lille quiz med spørgsmål om relevante emner som f.eks. OKS, Chelsea, Alrune Rod mm. Desværre havde der indsneget sig nogle fejle i Palles svar idet Claus Bo Larsen ikke havde spillet 1. holds fodbold i OKS som senior. Det blev bekræftet af Claus Bo Larsen selv.

Snakken gik som sædvanlig lystigt - Regeringens politik var et naturligt emne - det samme var tidligere tiders brug af stænk-lapper! Også Palle måtte sande, at man som oplægsholder i denne klub, en gang i mellem skal råbe højt for at overdøve klubmedlemmernes snak.

Det var 5. samling i klubben og dermed havde alle afholdt en aften. Det var derfor naturligt lige at gøre status og drage en konklussion. Det kunne vi passende gøre under afspilningen af "Autobahn" med Kraftværk, der jo varer over 20 minutter.

Der var enighed om at HJS-klubben fortsætter med de nuværende medlemmer. Der var stor tilfredshed med de afviklede aftener. Man savnede måske et socialt arrangement i ny ognæ: en fodboldkamp, en koncert, en øl på et værtshus o.l. En tur til Sct. Pauli blev nævnt - for at se fodbold naturligvis.

Der var bordplan denne gang. Klubbens medlemmer skulle finde sin plads via billeder der relaterede til den enkelte.


Playliste 

Holland

  • Focus: (Youtube) Hocos Focus- On Pink Pop Festival – 1972
  • Focus: (Youtube) Sylvia 1973 - Fjernsyns-udsendelse 

Tyskland

  • Hannes Wader: (Youtube) Viel Zu Schade Für Mich Musikvideo ca 1972
  • Hannes Wader: (Youtube) Es Ist An Der Zeit- opr. ca. 1972 men her ny indspilning fra 00'erne 
  • Nina Hagen: Berlin ist Dufte fra 80'erne
  • Nina Hagen: (Youtube) Ziggy Stardust 1980
  • Nina Hagen:(Youtube) Naturträne (Rockpalast Grugahalle 1979) 
  • Nena: Feuer und Flamme: Feuer Und Flamme
  • Nena:(Youtube) 99 Luftballons: 99 Luftballons 1983
  • Kraftwerk Autobahn: Autobahn
  • Wolf Biermann: (Youtube) Ermutigung 1976

Danmark

  • C.V. Jørgensen: Sjælland 1994: Spildte Bedrifter
  • Gnags: Intercity 1980: Rytmehans
  • Peter Thorup: Blues Portrait 2007: 16 tons
  • R. Lyberth Asanaqigavit 2006: Jortha
  • Sebastian:Ulvehøjen 1977: Sort Marcipan
  • Swan Lee: Swann Lee 2004: Bring Me Back
  • Kliche Supertanker 1980: Militskvinder
  • Røde Mor: Sylvesters Drøm 1978: Lill Johnnys Mund
  • Røde Mor (Youtube): Ta På Landet. Ca 1976
  • Savage Rose - Wild Child 1973: Wild Child
  • Savage Rose (Youtube):Stjerneskud  1989
  • Anisette/Dissing (Youtube):  I Kan Ikke Slå Os Ihjel 2005 (opr.1975 - tekst Tom Lunden)
  • Bifrost: Til en Sigøjner 1977: Mens Lyset Brænder Ud
  • Bifrost (Youtube): Farvel For Sidste Gang 1982 
  • Alrune Rod: Alrune Rod 1969: Natskyggevej
  • Alrune Rod (Youtube): De Vises Sten 1974. Fra Huset i Magstræde 
  • Alrune Rod (Youtube): Hvor Skal Jeg Se Solen Stå Op 1969 Fra haven 
  • Beefeeters (Youtube): You Changed My Way Of Living 1968 
  • Trille (Youtube): Øjet 1973 (fra DR) 
  • Poul Dissing (Youtube): 25 Minutter Endnu 1967 
  • Young Flowers  (Youtube): Oppe I Træet 1968

Sverige

  • Bjørn Afzelius og Globetrotters: Danske Nætter 1982: Juanita

Finland

  • Pekka Pohjola: Visitation 1979: Dancing In The Dark
  • Jukka Tolonen (Youtube): Carnival1978 

Diverse

  • Doors (Youtube): Bl.a. Alabama Song. Fra DR en morgen kl. 8 i 1968 
  • Jimi Hendrix (Youtube): Woodoo Child 

 

 

6. samling, 11. februar 2011

Tid og sted:

Michael Gorm. Mødetid kl. 18.30. Sluttidspunkt kl. 03.25

Tilstede:

Carsten, Per Stig, Michael Gorm, Palle

Afbud: Jan pga sygdom.

Mad:

Denne aften blev der budt på ikke mindre end "Le grand menu démodè a la HJS":

Spagetti Bolognese a la DØE (Kogt i Blå Chimay) og gammeldags æblekage.

Menuen viste atter at det eneste belgisk øl kan bruges til er som kogevand. Dertil er det til gengæld uovertruffent. Æblekage synes at være HJS-klubbens foretrukne dessert. I hvert fald var denne ret for 3. gang på menuen - denne gang i Ulla Gorm-udgaven.

Drikkevarer:

Til quizzen: Sophus Ferdinand-kande (porter, guldøl, citronvand og rum)

Til maden: Ældre danske øltyper som f.eks Rød Tuborg og Skibsøl. Til æblekagen blev danmarks bedste porter serveret: Wiibro Stout Porter.

Til resten af aftenen: Det bedste fra de to engelske bryggerier Fuller's og Samuel Smith.

Aftenens musik-oplæg:

"Når man elsker et stykke musik og elsker det så højt, at det har ledsaget én gennem flere forskellige faser af livet, gør den hyppige brug, at al eventuel tilknytning til én bestem erindring, er blevet slidt af" ((Nick Hornby).

Ovenstående citat inspirerede i sin tid Michael til at udarbejde en liste over 20 sange, der har fulgt ham gennem livet som skyggen og hjerteslaget. Det var disse 20 sange, klubben hørte denne aften - krydret med historier om sange og kunstnere og ikke mindst Bjarne og Dennis, Stovesberg, Steen og især hans storesøster Jette,Taxa-Per, Bornholmerure, Musikkonservatoriet og meget andet. Michael 20 sange var følgende:  

1. The Rolling Stones – Jumpin´ Jack Flash

2. The Doors – Waiting For The Sun

3. Fairport Convention – Matty Groves

4. Steppenwolf - Desperation

5. The Manfred Mann Group – Doo Wah Diddy

6. The Kinks – Where Have All The Good Times Gone

7. The Beatles – Happiness Is A Warm Gun

8. Gasolin´ - Gare Du Nord

9. The Small Faces – Tin Soldier

10. Ten years after – 50 000 Miles Beneath My Brain

11. The Animals – It´s My Life

12. The Steve Miller Band – Going To Mexico

13. Patti Smith - Frederick

14. Fleetwood Mac – The Sun Is Shining

15. Bruce Springsteen – The River

16. C.V. Jørgensen – Indian Summer

17. Wreckless Eric - Veronica

18. Taste – Same Old Story

19. Jethro Tull - Inside

20. The Beefeaters – Meet You There

Klubbens medlemmer modtog hver en CD med de 20 sange samt en elegant booklet med faktuelle oplysninger.

Diverse

Ud-af-skabet-quizzen

Vi lagde ud med en "Ud-af-skabet-quiz", hvor medlemmernes hemmelige viden ville komme for en dag. Der blev gættet i 8 kategorier. "Danske landsholdsspillere", "Kendisser", "TV-serier fra 1960'erne", "Kongehuset", "Kunstmalere", "Vindere af Dansk Melodi Grand Prix", "Engelske krimi-serier" og kult-serien "Dallas".

Carsten vandt quizzen og sejren blev især grundlagt via en overraskende stor viden om kongehuset, og kendisser. Førstepræmien var et CD-sæt: "Kronologisk Beatles" med samtlige 213 sange den kendte popgruppe havde udgivet på plade - i et tidsløst design. Per Stig kom ind på 2. pladsen og modtog en unik CD med de 16 numre, der i februar 1971 lå placeret på Tipparaden + 2 Efter Skoletid-klassikere som bonusnumre, mens Palle bitterligt fortrød, at han ikke så engelske krimiserier eller som Per Stig og Carsten var født, da Knud Lundberg spillede på landsholdet.

Per Stigs præmie-CD indeholdt følgende numre:

1. Dave Edmunds – I Hear You Knocking

2. The New Seekers – Look What They’ve DoneTo My Song, Ma

3. Tom Jones – She’s A Lady

4. The Rolling Stones – Little Quennie

5. Shocking Blue – Send Me A Postcard

6. Savage Rose – Sunday Morning

7. Dawn – Knock Three Times

8. George Harrison – My Sweet Lord

9. The Mixtures – The Pushbike Song

10. T. Rex – Ride A White Swan

11. Cliff Richard – Sunny Honey Girl

12. Led Zeppelin – Immigrant Song

13. The Bee Gees – Lonely Days

14. Badfinger – No Matter What

15. Lynn Anderson – Rose Garden

16. Jimmie Hendrix – Voodoo Child

17. Buffy Saint-Marie – Soldier Blue

18. Creedence Clearwater Rivival – Hey Tonight

Bonus : 2 klassikere fra “Efter skoletid” (1964)

19. Billy Davies – The School Is Over

20. Millie – My Boy Lollipop

Efter Michaels oplæg, blev mangt og meget diskuteret og som sædvanligt på et højt intellektuelt plan...hjulpet godt på vej af det bedste fra de to engelske bryggerier Fuller's (grundlagt 1845) og Samuel Smith (grundlagt 1758) og tiden gik og klokken blev mange, mens vinterstormen rasede udenfor! 

Bl.a. snakkede vi om at tage kontakt med andre "klubber", hvor man mødes og hører god musik (og spiser og drikker godt). Både Per Stig og Michael Gorm kendte til sådanne klubber og overfor konerne kunne vi jo kalde det et studieophold.

Det er i øvrigt værd at bemærke at det af HJS-Klub sponserede Østre Boldklubs 3.hold, nu er rykket op i Serie 3! Da vi kom til, lå holdet og rodede rundt i Serie 5. Vi må over og se holdet og nyde en håndbajer og en ristet pølse i VIP-logen i løbet af året.