Tidligere medlem og medstifter af HJS-klubben, Jan Enevoldsen, besøgte i januar måned 2016 Key West (Florida) og herunder naturligvis "The Green Parrot", hvor ovenstående guitar hænger. Steve Ray Vaughn, Eric Clapton, Jeff Beck, Carlos Santana, Sting, Jimmy Page, Keith Richards, Neil Young, Bob Dylan, Tom Petty, Joe Walsh og Bruce Springsteen havde været der før Jan, der dog ikke fik lov til at skrive på guitaren. Han fik desværre heller ikke barens toiletbræt med hjem - der er kun ét toilet på stedet, så det kunne jo nok have en vis affektionsværdi for enkelte af klubbens medlemmer!