I august 1962 flyttede Brian Jones, Mick Jagger og Keith Richards ind i på 2. sal i nr. 102 på Edith Grove i Chelsea (og kun 500 meter fra Stamford Bridge!). Her hørte og spillede de blues dagen lang inden der hen ad aften blev "skaffet" mad og vin i de nærmeste supermarkeder. Om aftenen kaldte arbejdet rundt omkring på de små klubber i London, hvor gruppen The Rolling Stones fik stadig flere jobs. De fraflyttede lejligheden i sommeren 1963. Michael Gorm var i Edith Grove i januar 2009.